Teori

Flow Diagram

Hvad er et Flow Diagram?

Et flowdiagram er en grafisk opstilling af en proces, der bruges til at planlægge og visualisere en arbejdsgang. Det hjælper med at opdele en opgave i flere trin og gøre det nemmere at forstå, hvordan en algoritme eller proces fungerer i et program. Eksempel på et flow diagram

Hvorfor laver vi flow diagram?
  • Det gør processen i systemet mere overskuelig.
  • Giver et visuelt overblik over arbejdsgangen.
  • For at give et overblik over hvordan de forskellige komponenter i koden skal hænge sammen.
  • Gør planlægningen nemmere ved at gennemtænke hvert trin.
  • Hjælper med at uddelegere opgaver effektivt.
  • Forbedrer samarbejdet ved at skabe fælles forståelse af systemet.
  • Hjælper med at kommunikere med udefrakommende om hvad programmet gør og hvordan det hænger sammen.
  • Hjælper med at identificere og finde potentielle fejl tidligt i processen.
  • Muliggør optimering ved at identificere gentagelser, som kan omsættes til funktioner.
  • Giver mere gennemtænkt, effektiv og robust kodning.
Hvilke elementer er der?
  • Oval: Start og slut
  • Rektangel: Handling eller proces
  • Diamant: Beslutninger.
  • Parallelogram: Input/Output
  • Pile: Viser forhold mellem de forskellige symboler samt rækkefølge.
Hvordan laver man et flow diagram?
  1. Start med at klarlægge hvad I vil opnå med flowdiagrammet. Hvilke processer skal det vise? Er det et program, en arbejdsgang eller en specifik del af et system?
  2. Lav en liste over alle de trin eller beslutninger der indgår i processen. Sørg for at inkludere både handlinger og betingelser (hvor der træffes valg).
  3. Tegn diagrammet ved hjælp af de forskellige elementer. Start med en oval for at markere begyndelsen af processen. Brug herefter de passende symboler til hvert trin i processen og brug pile til at vise hvordan du bevæger dig fra et trin til det næste. Sørg for, at alle pile klart viser forbindelsen mellem trin.
  4. Tilføj korte beskrivelser inden i symbolerne, som forklarer hvad der sker i hvert trin, eller hvilke beslutninger der skal træffes.
  5. Gennemgå flowdiagrammet for at sikre, at det følger en logisk rækkefølge. Der bør ikke være utydelige trin eller manglende forbindelser. Det bør være let at forstå for andre.
  6. Flowdiagrammet kan tegnes på papir eller ved hjælp af software som:
    • Draw.io
    • Illustrator
    • Canva
    • Figma
    • Paint
Task Runner